Hvor finder man et godt bijob? Et fleksibelt bijob? Var jeg blevet spurgt om det blot for et par år siden, havde svaret været et ganske andet. Dengang man kunne vælge og vrage. Der manglede arbejdskraft, så havde man lyst til at arbejde ved siden af sit normale job eller studie, så lå alle muligheder åbne.
Dengang grinede man lidt af, det jeg lavede – altså at blogge og tjene penge på det. Især dem, der tjente mere på et gå med aviser om morgenen – eller arbejde som reservepostbud.
Og det var sådan set rigtigt nok. De fik penge her og nu, der svarede til det, de lavede. Jeg fik ikke så meget, at det svarede til min arbejdsindsats.
Penge her og nu – eller senere?
Jeg satsede min tid på en fremtidig indtægt i stedet for her og nu. og så gad jeg iøvrigt ikke stå op klokken 5 for at dele aviser ud – for derefter at gå på mit “rigtige” arbejde. Hvis jeg havde gjort som de andre, ville jeg have haft flere penge mellem hænderne dengang. Men kun indtil jeg ikke havde bijobbet mere. Flere mistede deres – og de hænger ikke på træerne mere.
Et fleksibelt bijob
Idag er jeg glad for, at jeg valgte dette. Fordi jeg nu kan tjene min timeløn ordentligt. Og kan blive ved med det. På mit bijob er jeg min egen herre. Og jeg bestemmer selv, hvor meget, jeg arbejder- og hvornår. Det ville jeg ikke kunne tillade mig andre steder. Og det gør det langt mere foreneligt med mit fultidsjob.
Jeg tror ikke, jeg ville have tiden til at tjene det samme ved et andet job ved siden af, hvis det skulle have været et almindeligt bijob. For eksempel sidder jeg her i sofaen og skriver et par indlæg fordi jeg har lidt tid til overs.
Et interessant bijob
Jeg sidder her i sofaen med min netbook og skriver noget, jeg godt kan lide at skrive. Om det føles som arbejde? Måske nok, men ikke så meget. Og i hvert fald ikke det hårdeste arbejde, skulle jeg hilse og sige….
Men misforstå mig nu ret. Der er naturligvis arbejde i det. Men interessant arbejde. Fleksibelt arbejde. Og det gør hele forskellen.
Held eller forstand?
Jeg er sikker på, jeg dengang foretog det rigtige valg – for mig i hvert fald.
Men måske har tiden også arbejdet for mig på en måde, ingen havde forudset. Alle – eller næsten alle – troede, at den økonomiske fremgang var en naturlov. Nu ved vi bedre.
Jeg tænke langt frem – og jeg var måske lidt heldig. Heldig at jeg ikke valgt et andet bijob. Jeg kunne – som mange – have mistet det. Og nye er svære at få. Og svære at passe ind så man stadig kan bestride sit egentlige job. For det er jo også vigtigt, når man skal bijobbe…