Træls, så kan I godt høre, at jeg er jyde, ikke? Men denne historie er også træls. Det handler om duplicate content, som jeg har set mange skrive om. Duplicate content er i bund og grund identisk indhold på flere websider. Og det kan få konsekvenser for ens placering i søgemaskinerne.

Duplicate content på flere måder

Duplicate content pga. flere domæner, udviklingsdomæner eller regulær dovenskab. Det her er så en  anden variant. Der var tale om dovenskab, dog ikke fra min side.

For et års tid siden opdager jeg, at der er blevet kopieret masser af indhold fra mine sider, ca. 250 indlæg. Jeg kontakter firmaet bag, de reagerer ikke. Jeg finder ud af, at der står et stort, kendt internet marketing bureau, som havde lidt svært ved at tage mig alvorligt, selvom de ikke var i stand til at benægte det skete. Det tog en krig at få dem til at fjerne det hele igen.
Jeg kan da godt se, hvad deres problem er. De har en del sider, der i bund og grund handler om at kunne vise reklamer, hvilket selvfølgelig også er det de lever af.  Men de mangler indhold. De beder brugerne om at sende tips, sparetips, opskrifter eller husråd ind, men det giver ikke noget. Og så vælger de at kopiere. Altså ren copy-paste!

Jeg havde udtrykkeligt sagt til dem, at jeg ikke ville have mine tekster til at figurere andre steder. Dels fordi de var mine og ikke skulle bruges som deres “brugerindlæg”, dels pga. duplicate content, der kunne få konsekvenser for mine søgemaskineplaceringer. Det sidste troede de, jeg havde opfundet. Men de måtte fjerne det, for det var altså  stjålet.

Duplicate content med konsekvenser


Så tror jeg, at tingene er iorden. Nogle måneder senere sker der dog noget. Min blog, http://hus-raad.dk  dropper radikalt i antallet af besøgende, næsten som om den er blevet droppet helt af Google. Fra 250 daglige besøgende til en tiendedel, omkring 25.  Jeg tjekker straks den pågældende webside, men finder intet.
Jeg tjekker alt, hvad der kunne være galt med websiden. Gennemgår den efter Googles retningslinjer. Intet hjælper. Jeg er tæt på at opgive den, for der er vel ingen mening – økonomisk og i det hele taget – i at skrive når der ingen er, der ser det.

Så opdager jeg pludselig, at en anden webside har kopieret masser af indlæg. Og pudsigt nok – den tilhører sandelig det samme bureau. Meget af indholdet (altså mit indhold) ligger endda på deres domæne. Denne har en højere pagerank og snupper alle søgningerne.
Jeg ringer til dem igen og igen. De tror stadig ikke på duplicate content – trods udførlige forklaringer. Da det var det samme indhold som sidst, undrer det mig lidt, for de havde jo lovet at slette det. Men de havde “glemt at slette det i databasen” og så vare det pludselig havnet på den anden webside. Sagde en, der kaldte sig tekniker.

De er nu under overvågning. De sletter, men tøvende. de prøver at fortælle mig, at jeg ikke har patent på husråd (forstod jeg, deres advokat havde sagt). Det er også rigtigt nok, men de skal stadig skrive deres egne tekster.

Duplicate content var synderen!

Jeg beder dem fjerne det ASAP – eller!!!
Få dage senere begynder det at gå fremad for min blog igen. Siden da har jeg jævnligt screenet for det. Og jeg følger med i, hvad det pågældende firma har gang i. Jeg er iøvrigt ikke den eneste, de plagierer.

Det, jeg har set andre fortælle om konsekvensen af duplicate content, Blev pludseligt virkelighed. Det kan faktisk lægge ens blog fuldstændigt ned, hvis det er så massivt som her. De eksempler, jeg har set, har ellers været på alt fra nogle få indlæg til 25-30 stykker, når det var værst.

Flere endlæg

2 Comments for this entry

  • Ruben says:

    Det lyder godt nok irriterende. Hvad er det for et firma? Jeg vil da gerne lige se om de har stjålet fra mig også.

  • Astrid M says:

    Hej Ruben,
    Ja, det er møgirriterende. Og det kan måske være en god ide for dig at checke, for jeg har ikke indtryk af, at noget var helligt.

    Jeg sender dig firmanavn og websteder pr. e-mail. I sin tid truede jeg med at offenliggøre det hele, hvis ikke de fik fingeren ud og fjernede det ASAP. Og det var i den sidste ende det, der virkede. Så de var selv klar over, at de ikke havde rent mel i posen.

    KH. Astrid

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*