Google Adsense er let at bruge – i hvert fald i forhold til bannerreklamer ol. Det absolut bedste bud, hvis du er nybegynder i reklamefinasiering af blog eller webside. Du kan sætte reklamer på uden hele tiden at skulle opdatere når kampagner udløber. Reklamerne forholder sig til indholdet på din side.  Nøgleordene. Det gør, at det altid er relevant.

Google Adsense giver dig betaling pr. klik. Dvs. at det ikke har indflydelse på din indtjening, om den, der klikker køber noget, tilmelder sig noget – eller hvad der nu er hensigten med at få brugeren ind på siden. Bare der er klikket, får du penge. Det er dog en udtrykt betingelse, at du ikke selv må klikke på reklamerne – eller på nogen måde opfordre andre til det. Hvilket sådan set er rimeligt nok.


Det kan dog være en rigtig god ide at eksperimentere lidt med udseendet af annoncerne – og deres placering. Det skal ikke være på den måde, at reklamerne bliver dominerende. Omvendt er det vigtigt at brugerne kan se dem. Ellers klikker de jo ikke på dem, vel? I begyndelsen havde jeg tendens til at lægge dem i bunden eller et godt stykke  nede i en widget. Resultatet er – kan jeg godt se nu – forudsigeligt. Det var ikke mange, der klikkede på dem. Det er der til gæld nu, hvor jeg har placeret i indlæg eller højt oppe i mine widgets.

Men har man lavet ændringer, er det rart at kunne måle, om  forandringerne kan betale sig. Indtjeningen kan jo også stige eller falde af helt andre grunde. Når du får din Google Adsense konto, vil du opdage, at der findes noget, der hedder kanaler. Dem kan du bruge som analyseværktøj ved at lade bestemte annoncer, som du gerne vil måle effekten på, køre på en bestemt kanal. Du kan have op til 200 kanaler på din Google Adsense. Det skal dog understreges, at for mange kanaler – især for begynderen – kan skabe forvirring i stedet.

Flere endlæg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*