Kan jeg skrive om noget, jeg ikke ved noget om?
Posted on | June 29, 2009 |
Når jeg svarer ja på dette spørgsmål, er der givetvis mange der ryster på hovedet. Men det kan du godt - forudsat det er noget, du gerne vil vide noget om. Du skal naturligvis læse, undersøge - og researche. Men det er faktisk sådan, at både du og dine læsere kan få noget ud af det. Måske endda meget!
Betragt det som en læreproces
Du kan faktisk godt starte fra bunden - men kun hvis du betragter det som en læreproces. Faktisk kan det være en udemærket ide at bruge det som springbræt til at lære noget om et bestemt emne. Men læg aldrig skjul på, at det er sådan du betragter det. Det kan netop være dine erfaringer, der er vigtige for andre.
Jeg ved noget om at tjene penge på nettet, men langtfra alt. Der er mange, der ved mere end mig, og som skriver om det. De ved heller ikke alt. Men netop dette gør at jeg løbende følger med. Der er nemlig hele tiden udvikling. De deler deres erfaringer med andre. Og emnet er jo ikke noget, hvor man har et absolut svar. Forskellige mennesker gør sig forskellige erfaringer. Jeg kan slet ikke undgå selv at blive klogere…
Det kræver lidt mere end noget, man allerede ved en masse om. Men her er entusiasmen vigtigere end konkret viden. Det er nemlig ikke nok at skrive - man skal kunne blive ved at skrive. Og skrive. Og skrive.
Flere endlæg
Tags: Blogging > emnet > læreproces > nybegynder > Skriv til bloggen > tjen penge hjemmefra > tjen penge på at blogge > Tjen penge på nettet
Comments
Leave a Reply