Tjah, det kommer selvfølgelig lidt an på, hvad det er for en hobby, du har? Og så kommer det selvfølgelig også an på, hvor mange penge, du regner med at tjene. Er det et levebrød, vi taler det om, kræver det nok en del. Men taler vi om at finansiere sin hobby – eller måske bruge den som et bijob, er der rige muligheder.
Det første, man tænker på, når der tales om at tjene penge på sin hobby, er selvfølgelig om det er noget, der kan sælges. Det næste er sikkert, om det er noget, man for eksempel kan undervise i. Begge dele kan være lidt svært at komme igang med. Men der er en mulighed mere – du kan blogge om det. Har du mange læsere til en blog, kan du faktisk tjene penge på det.
Blog om det, der interesserer dig
Ja, vi har alle vores kæpheste. Din interesse kan udmønte sig i en blog. Hvor du ganske enkelt skriver om det, du oplever, det du ved, det du opdager. Det kræver ikke, at du er ekspert på det pågældende område – blot du ikke udgiver dig som ekspert. Og netop om ens interesser, er det sjældent svært at finde på.
Det kommer af sig selv – sådan da. Om det så er frimærker, heste, hundetræning, vegetarmad, sumobrydning eller måske PHP-programmering, er sådan set ikke afgørende. Men du skal kunne lide at skrive. Og der skal – lidt firkantet sagt – være et vist antal mennesker med samme interesse. Din “niche” skal også have andres interesse – ellers er der ingen læsere til dig. Et emne kan sådan set både være for bredt og for smalt.
Du kan undersøge markedet, for at se, hvor stort potentiale, det har. Det kan have betydning for, hvor mange penge, der er at hente. Du kan selvfølgelig også springe ud i det – især hvis det med pengene er sekundært.
Pengene kommer fra reklamer
Den måde, du kan finansiere hobbyen – eller tjene penge på den – er ved at sætte reklamer på din blog. Det kan være Google Adsense reklamer, der er relevante reklamer og afregnes pr. klik. Bare der er en, der klikker på reklamen, er der penge til dig. Det er dog forskelligt – meget forskelligt, hvor meget, de giver. Eller du kan bruge bannere. Her er det dog sådan, at den, der klikker på banneret, skal købe noget eller melder sig til noget, for at der er penge til dig. Det giver noget mere end et klik – til gengæld er det ikke så tit, der er gevinst.
Ikke de store adgangsbarrierer
Her er fidusen at du kan komme igang uden investering – eller med meget lille investering. Dvs. der er ingen reel økonomisk barriere Så netop her, der det noget, man kan drive på hobbyplan. Hvad kan være bedre end at tjene penge på noget, man elsker? Vil du starte ganske investeringsfrit, kan du starte ud med en gratis blog på Blogger. Og du kan sætte Google Adsense reklamer på når du har arbejdet på den et stykke tid.
Blogger som “prøveklud”
Begge dele hører under Google. Og bloggen accepteres normalt til Google Adsense reklamer - selvom den ikke ligger på eget domæne. Det er ikke sikkert, du vil blive ved med at nøjes med dette, men det er en god prøveklud. Så kan du se, om mediet er noget for dig? Om der er læsere til dit emne? Og du virkelig får blod på tanden?
Går det godt, kan du jo tænke tanken videre. Eget domæne? Webhotel? Ja, så skal du have penge op af lommen. Men ikke mange. Hvis man ser sig godt for, kan man sikkert starte op for 2-300 kr. Ingen kæmpe investering, vel?