De fleste husker nok det nok – Blondinbella, den 18-årige svenske blondine modeblogger Isabella Löwengrip, der blev berømt for at have en indkomst på flere hundrede tusind hver måned på sin blog blondinbella.se. Og det lyder jo ganske fantastisk. Næsten for godt til at være sandt.
Og det var det så heller ikke, viser det sig. Men Blondinbella’s regnskab fra august 2007 til december 2008 viser, at omsætningen i firmaet ialt lå på 433.000 kr. - svenske kroner. Og det giver en indtægt i en hel anden størrelsesorden, når udgifterne er trukket. Snarere 7.000 om måneden, vurderes det.
Skudt over målet
Blondinbella, Isabella Löwengrip, hævdede ellers at få mellem 3-400.000 (svenske kroner) i annonceindtægter månedligt. Hendes blog skulle i den grad være blevet en magtfaktor, at hun kunne hive masser af svenske kroner ind fra tøjfirmaer, blot ved at omtale produkter. Virkeligheden viser sig så knap så glamourøs. Hvis denne berømte modeblogger tjener så lidt, hvad så med os andre?
Selvom regnskabet viste en anden virkelighed, har dette mediestunt sikker været ubetaleligt. Hvem har efterhånden ikke været inde på Blondinbella’s blog?
Man kan stadig tjene penge på at blogge
Nogle hævder, at så er der i hvert fald ingen, der kan tjene penge på at blogge. Og at det hele er en død sild. Men man kan godt tjene penge på at blogge. Det er bare ikke på den måde, vi ser hos Blondinbella. Det er ikke et lucky punch! Det er – for de fleste af os - det lange, seje træk, der duer. Men det gør det så til gengæld også.
Blondine-bloggers regnskab skuffer
Dejligt endelig at høre den sande historie. Myten om alle de penge hun tjente på sin blog, må alligevel have været en ret god markedsføring.
Man behøver ikke være en berømt blogger for at tjene penge. Det gælder bare om at lave en informativ niche webside og så trække besøgende til.